Overtænkning og psykiske lidelser
Overtænkning kan ofte være forbundet med psykiske lidelser som:
- Håbløshed: En konstant følelse af at sidde fast i tankerne uden en vej ud.
- Angst: Bekymringer, der vokser ukontrolleret og skaber en vedvarende uro.
- Humørsvingninger: Fra optimisme til dyb frustration på kort tid.
- Koncentrationsbesvær: Tankerne fylder så meget, at det er svært at fokusere.
- Tristhed eller depression: En tung følelse af modløshed, der gør hverdagen svær.
- Træthed og udmattelse: Et overbelastet sind fører ofte til fysisk træthed.
- Hjertebanken og øget puls: Kroppen reagerer på de stressende tanker.
- Søvnproblemer: Tankemylder kan gøre det svært at falde i søvn eller forblive sovende.
- Øget sygefravær: Mentale belastninger kan resultere i hyppigere fravær fra arbejde og sociale aktiviteter.
Hvad er overtænkning?
Overtænkning er en vedvarende tankestrøm, der ofte kredser om negative tanker, bekymringer og frygt. Det kan være tanker, der kører i ring, føles umulige at stoppe og forhindrer dig i at være til stede i nuet. Det kan føre til træthed, søvnløshed, koncentrationsbesvær og en generel følelse af overbelastning.
Overtænkning kommer ofte snigende og optræder typisk i perioder med stilhed, som f.eks. om aftenen, i weekender eller inden sengetid. Det kan skyldes lavt selvværd, skyldfølelse eller skam, der får lov til at styre dine tanker og handlinger.
Hvorfor bliver overtænkning en udfordring?
Når overtænkning bliver en belastning, skyldes det, at tankerne danner en ond cirkel, der føles selvforstærkende og stressende. I et forsøg på at håndtere de negative tanker kan du utilsigtet komme til at forstærke dem, hvilket kan skabe en følelse af at miste kontrollen. Dette er en almindelig oplevelse hos personer, der lider af stress, angst og depression.
Hvordan stopper du overtænkning?
Hvis du kæmper med overtænkning, har du måske allerede prøvet mange metoder for at få ro i hovedet – uden held. Det kan være frustrerende og få dig til at føle, at du aldrig slipper fri af dine tanker.
Men der er en vej ud! Overtænkning kan stoppes med de rette redskaber. Når du først lærer at kontrollere og håndtere dine tanker, vil du kunne opleve en nyfunden ro og frihed.
Jeg ved, at du kan genvinde kontrollen over dine tanker – fordi jeg selv har gjort det, og jeg har hjulpet mange andre med at gøre det samme. Hvis du ønsker min hjælp til at håndtere overtænkning, så book en gratis, uforpligtende samtale her
